Grønlandsk flag smældede i Karrebæksminde
Det Grønlandske flag var torsdag den 21. juni noget af et særsyn, da det var sendt til tops på flagstangen ved Græshoppebroen i Karrebæksminde.
Skrevet af Preben Madsen
Danmark har nemlig valgt at fejre dagen for Grønlands national identitet sammen med grønlænderne. Det var først fra d. 11. marts 2016 at Grønlands nationaldag også blev til flagdag i Danmark, derfor flager alle statslige myndigheder med det Grønlandske flag på denne dag.
Dagen blev indført af det tidligere hjemmestyre i 1983, og det var denne dato, at Grønland i 2009 fik selvstyre. Derudover er den 21. juni årets længste dag, dvs. sommersolhverv. Nationaldagen fejres i samtlige grønlandske bebyggelser, og yndede aktiviteter tæller morgensang, kaffemik, flaghejsning og taler samt kulturelle optrædener med folkedans musik og kajaksejlads.
Kommentarer