Næstved By

Se billedserie Foto: Preben Madsen

En stor kraftig sort røgsøjle som kunne ses helt til Enø, vidnede torsdag eftermiddag om at en større brand var under opsejling. Klokken 14:34 kom meldingen så, om brand i et parcelhus som ligger på Morbærvænget i Fensmark. Midt – og Sydsjællands Brand & Redning i Næstved sendte alt disponibelt mandskab til stedet, hvor man måtte konstatere at hele ejendommen allerede var overtændt.

Skevet af Preben Madsen


Beboerne i huset fik selv reddet sig ud via en terrassedør, for efter de sparsomme oplysninger der foreligger i skrivende stund, skulle branden være opstået i et gangparti ved hoveddøren, som støder op til køkkenet hvor beboerne stod og lavede mad, da man pludselig opdagede, at hele gangarealet stod i lys lue, hvordan ilden er opstået skal senere undersøgelser prøve at klarlægge.

Intet i huset stod til at redde, kun de fire vægge stod tilbage da branden var slukket. På grund af tørken og det meget tørre græs, var andre beboere i området bange for, at gløder kunne være blæst rundt, med fare for at antænde andre brande i området, derfor kørte et brandkøretøj fra Beredskabsstyrelsen rundt, for at kontrollere de store græsarealer omkring brandstedet for evt. småbrande.

Også flere af de flade hustage i området med tagpap, fik et ekstra tjek for vildfarne gløder som var blæst rundt, og havde lagt sig som et sodlag over et større område.

Kommentarer