41-årig overfusede 61-årig og blottede sig
Næstved: En 41-årig mand måtte tilbringe natten til torsdag i detentionen efter at have overfuset en 61-årig mand på Præstøvej i Næstved.
Politiet blev onsdag den 31. august klokken 20.13 kaldt til Præstøvej i Næstved, hvor en 61-årig mand fra Næstved var blevet forulempet.
Den 61-årige var på vej i fodgængerfeltet over Østre Ringvej, da en anden mand pludselig kom løbende, hev ham i håret og blottede sig for ham.
Politiet fandt kort efter frem til den pågældende – betjentene kunne gå efter lyden, for der kom høj musik fra hans lejlighed i nabolaget.
Det var en 41-årig mand, som blev anholdt klokken 20.45 og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Han blev taget med til politistationen i Næstved, hvor han fik en overnatning, til han blev løsladt torsdag klokken 7.53.
Kommentarer