Samfund

3F langer ud efter Movia

Kritkken af Movia har ingen ende i øjeblikket, og nu melder 3F sig også ind i gruppen af kritikere, efter det er kommet frem, at selskabet presser deres chauffører til det yderste.

Fra 3F Sydsjælland lyder det, at Movia presser deres vognmænd, som dernæst presser deres chauffører på flexturordningen. Det resulterer ofte i arbejdsdage på 16 timer, skriver Sjællandske.

Læs også: Dialysepatient: Movias chauffører er stressede og trætte

– De er nødt til det, de stakkels chauffører. De er ikke sikret en fast grundløn, når de kører for de uorganiserede arbejdsgivere. De får som regel 48 procent af indtjeningen, så hvis de har været i bilen i 10 timer og kørt 500 kroner ind, så tjener de mindre end 250 på en dag, siger Lennard B. Nielsen, faglig sekretær inden for transport, til Sjællandske.

Borgmester Carsten Rasmussen (S) vil have Næstved Kommunes medlem af Movias repræsentantskab, Søren Revsbæk (V), til at tage sagen op med bestyrelsen, da han tror, at Movia har har lagt for stort et pres på chaufførerne.

Movias flextrafikchef Jens Peter Langberg afviser kritikken.

Kommentarer