39-årig dømt skyldig i otte voldtægter af ekskæreste

Den 39-årige lastbilchauffør fra Næstved er dømt skyldig ved Retten i Næstved for otte voldtægter af sin ekskæreste. Det oplyser TV ØST.
Han er også skyldig i to voldtægtsforsøg og 17 tilfælde af vold mod den 34-årige ekskæreste. Derudover er han skyldig i to tilfælde af trusler mod vidner.
Den 39-årige har været tiltalt for i alt 24 forhold, som blandt andet talte 11 voldtægter af sin ekskæreste. To voldtægter mente retten ikke var bevist. Dermed er det kun to forhold ud af de 24, som den 39-årige mand ikke er dømt skyldig i.
Retten lagde til grund for dommen, at vidneforklaringer og forurettedes forklaringer var troværdige. De blev understøttet af videofilm og fotos, som blev vist under retssagen.
Under domsafsigelsen udtalte dommeren, at den 39-årige tiltalte hyppigt havde udsat sin ekskæreste for vold og tvunget hende til samleje samt bundet hende.
Manden har hele tiden nægtet sig skyldig i tiltalerne
Kommentarer