35-årig var for fuld til beværtning på Ramsherred
Næstved: Det passede ikke en 35-årig mand fra Holmegaard at blive afvist af en beværtning på Ramsherred.
To mænd forsøgte lørdag aften den 15. oktober gentagne gange at komme ind på en åbenbart for dem særligt attraktiv beværtning på Ramsherred i Næstved. Den ene af mændene blev af dørmanden vurderet for beruset, så de blev ikke sluppet ind. Det passede ikke mændene, der truede dørmanden og en anden gæst.
En patrulje blev tilkaldt klokken 3.14, men de to mænd ville stadig ikke forlade stedet, og den ene af mændene – en 35-årig mand fra Holmegaard – gik over grænsen for, hvad han kunne tillade sig i forhold til betjentene, så han blev anholdt og sigtet efter ordensbekendtgørelsen.
Kommentarer