Tappernøje

34 kørte for hurtigt på Hovedvejen i Tappernøje

Tappernøje: 6 fartsyndere kan se frem til et klip i kørekortet efter en fotovogns besøg på Hovedvejen i Tappernøje fredag.

Fredag den 11. november mellem klokken 15.45 og 22.10 var en af færdselspolitiets fotovogne på bestilt færdselskontrol på Hovedvejen i Tappernøje. Her må man højst køre 50 kilometer i timen.

Det var der 34 ud af i alt 336 kontrollerede trafikanter der ikke overholdt. Seks af dem kan se frem til et klip i kørekortet.

Den højeste hastighed blev målt til 97 kilometer i timen, hvilket medfører en betinget frakendelse af kørekortet.

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på www.bestilenfærdselskontrol.dk .

Kommentarer