34-årig mand fra Fuglebjerg får betinget dom for vold mod sine børn
Onsdag stadfæstede Retten i Næstved, at en 34-årig mand fra Fuglebjerg ikke mishandlede sin børn.
En 34-årig mand fra Fuglebjerg, der var tiltalt for vold og mishandling mod sine tre børn, modtog onsdag den 01. februar en dom på tre måneders betinget fængsel for vold mod sine tre børn, og blev altså frikendt for mishandling.
Selvom den 34-årige mand blev kendt skyldig i næsten alle punkter i anklageskriftet, fandt dommer Anders Martin Jensen og de to domsmænd, at han kun skulle dømmes for vold mod sine børn med en straf på tre måneder betinget fængsel og 80 timers samfundstjeneste.
Læs også: 34-årig mand fra Fuglebjerg tiltalt for mishandling af sine børn
Han blev dermed dømt for at have udøvet vold mod sin 14-årige pige og to sønner på 10 og 6 år. De blev gentagne gange trukket hårdt i ørerne, grebet hårdt fat i, straffet med endefulde og slag med flad hånd i baghovedet.
Desuden blev der domfældt for at den 14-årige pige var blevet skubbet og trukket hen ad gulvet, hvilket den ene dreng også var blevet udsat for. Desuden havde pigen fået et trælår efter at have svaret igen, og den 10-årige var ligeledes på et tidspunkt blevet taget i halsgreb.
Anklager Mariam Khalil overvejer at anke dommen, da hun mener, at der foregik mishandling, eftersom volden var foregået over så lang tid. Anklagemyndigheden har 14 dage til at overveje, om de vil anke.
Den 34-årige mand fra Fuglebjerg modtog sin dom.
Kommentarer