34-årig flugtfange sigtet i omfattende amfetaminsag
Den 34-årige flugtfange, der torsdag blev anholdt under en seng i en lejlighed på Lupinvej i Næstved efter at have været på flugt i næsten to måneder, er nu blevet anholdt – sigtet for at have fremstillet eller i det mindste medvirke til fremstillingen af knap to kilo amfetamin. Den 34-årige havde ved anholdelsen 200 gram amfetamin på sig.
Manden blev fredag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Næstved, hvor han også blev sigtet for flugt under afsoning. Han erkendte dette forhold samt besiddelsen af de 200 gram, men nægtede at have haft noget at gøre med fremstilling af amfetamin.
Den 34-årige blev varetægtsfængslet i fire uger.
Kommentarer