Fuglebjerg

MiaBella´s Cafe og Kiosk i Fuglebjerg drejer nøglen om

Mia og Isabella Dønkjær har måttet tage den tunge beslutning at lukke deres fælles cafe »MiaBella’s Café og Kiosk«  i Fuglebjerg efter blot 10 måneder i byen. Årsagen er faldende omsætning, fortæller indehaver Mia Dønkjær til Sjællandske.

Drømmene var mange og visionerne store, da Mia og Isabella Dønkjær flyttede fra Lyngby til Fuglebjerg for at udleve deres fælles drøm. De overtog tankens lokaler på Sandvedvej 3, lige inden påske sidste år. Uno-X butikken havde stået tomt siden november 2015, og mor og datter knoklede med istandsættelsen.

»Tanken i Fuglebjerg« åbnede i maj, og i midten af august flyttede de butikken til naboejendommen, hvor sortimentet blev udvidet med mere mad som dagens ret samt en masse hjemmebagte kager.

På Mia Dønkjærs Facebookside skriver hun:

Kære kunder

Det er med dyb beklagelse, at vi må meddele jer, at vi desværre har måtte dreje nøgle om og lukke vores drøm – vi er blevet nødsaget til at lukke MiaBellas, da vi ikke kan få det til at løbe rundt økonomisk mere ? der har været en del rygter, som har været med til at knuse drømmen….og åbningen af den nye slikbutik gjorde det heller ikke nemmere for os…..
Vi har haft 10 fantastiske måneder hernede og mødt en masse skønne mennesker/kunder ❤️ vi vil gerne takke for den støtte og opbakning, vi har fået fra jer trofaste kunder ??

Af VIGTIG INFO så laver vi de madbestillinger som er aftalt, vi brænder ingen af ?

VEDR DAO PAKKER så udleverer jeg de sidste modtagne pakker, ring på 20763011, så aftaler vi udlevering ?

Tak for denne gang ❤️ mange triste knus fra Mia og Bella

Tirsdag var sidste åbningsdag for de håbefulde iværksættere.

Kommentarer