Næstved By

31-årig ville diskutere med politiet

En 31-årig mand fra Næstved måtte tilbringe en del af natten til søndag i detentionen på politistationen i Næstved.

Han blev anholdt lørdag klokken 23.46 i Havnegade i Næstved, hvor politiet ville tjekke op på flere personer, der stod på en benzintank. Den 31-årige gav sig til at diskutere med en politibetjent, om han havde pligt til at oplyse sit navn og sin fødselsdag til politiet, og det udartede sig til, at han brugte en serie ukvemsord over for betjenten. Den 31-årige blev derfor sigtet for overtrædelse af retsplejeloven og for ”fornærmelig tiltale”, og først på politistationen blev hans identitet fastlagt. Han blev løsladt igen klokken 3.25.

Kommentarer