112

31-årig anholdt efter en stribe indbrud

Politiet anholdt torsdag klokken 16.40 en 31-årig mand fra Næstved på hans bopæl.

Anholdelsen skete, efter at politiet tidligere på ugen havde fået anmeldelser om, at der havde været indbrud i et hus på Abrikosvej, og vidneudsagn førte politiet på sporet af den 31-årige.

Den anholdte har erkendt at have begået indbruddet, ligesom han også indrømmede at have lavet indbrud på andre adresser i byen.

Den 31-årige fremstilles senere fredag i grundlovsforhør, og politiet undersøger i øjeblikket, om han har forbindelse til andre indbrud i Næstvedområdet.

Kommentarer