Næstved By

31-årig anholdt for butikstyveri på sin bopæl i Næstved

31-årig anholdt for butikstyveri på sin bopæl.

I går klokken 21.06 fik politiet en anmeldelse om, at en butiksdetektiv i Bilka havde forsøgt at standse en butikstyv. Tyven havde stjålet forskellige ting fra supermarkedet. Det lykkedes imidlertid tyven at slippe væk i sin bil, men butiksdetektiven nåede at få noteret registreringsnummeret. Derfor mødte et par betjente en times tid senere op hos den formodede tyv, på hans adresse ikke langt fra Næstved. Da betjentene bankede på, sprang den mandlige beboer, der er 31 år, ud af vinduet og forsøgte at løbe væk. Der gik dog ikke længe, før han var blevet indhentet, anholdt og sigtet for tyveri.

Kommentarer