Næstved By

3 virksomheder er nomineret til iværksætterprisen

Traditionen tro uddeles Iværksætterprisen til Nytårs/ Forårskur 20. april, som Næstved Erhverv holder sammen med Næstved Erhvervsforening.

I den forbindelse har juryen valgt at nominere tre virksomheder, der er visionære, har skabt arbejdspladser, er synlige på markedet og har en positiv økonomisk udvikling.

De tre er:
Friis carclean
Engagement og drive er det, der hver dag er med til at skabe en god forretning hos Mikkel Friis og Friis Carclean på Gartnervej i Holme-Olstrup. Her bliver der blandt andet restaureret og klargjort biler. I dag tæller bemandingen 11 medarbejdere, der hver dag servicerer 40 forskellige bilforhandlere og også private på store dele af Sjælland.

Butik Friis
Butik Friis er et unikt univers med mode, skønhed og interiør. Indehaver Julie Friis havde længe gået med drømmen om at åbne sin egen tøj- og livstilsbutik, og efter 14 år i modebranchen valgte hun at åbne Butik Friis i juni 2017 som 24-årig. Efter blot to år havde hun skabt så meget succes, at der måtte et større lokale til, og Butik Friis flyttede nu ind i Torvestræde.

Ræbild & Walin
Kasper Olsen og Jannik Walin vægter det gode kollegaskab, sammenhold, nærvær og kvalitet i arbejdet. Ræbild & Walin er en tømrer- og hovedentreprenør-virksomhed, der åbnede i august 2019. Siden starten har efterspørgslen efter deres arbejde spredt sig som ringe i vandet, og de har oplevet en øget omsætning og en vækst i antallet af medarbejdere.

Læs mere om de tre iværksættere og juryens valg af dem her: https://lnkd.in/gQYZuJFx

Har du ikke tilmeldt dig endnu, kan du gøre det her: https://lnkd.in/gX2BD55t

Tekst og foto: Næstved Erhverv

Kommentarer