Næstved By

3 nye overdommere og tovtrækkeri ved Fiskernes Kapsejlads

Traditionen tro afholdes Fiskernes Kapsejlads søndag den 14. juli i Karrebæksminde.

Kapsejladsen starter kl. 13.00 og fra dommerbåden er det overdommerne , der har det kolde overblik.

I år er det bestyrelsesformand for Næstved Havn Kristian Skov Andersen, byrådsmedlem Jørgen Christiansen og Lone Warburg fra Smålandshavet, det skal holde tungen lige i munden, og holde styr på tropperne ude på vandet.

Fiskerne skal sejle samme rute to gange på samme tid eller så tæt på som muligt.
Da kapsejladsen foregår inde i fjorden sørger de forskellige serveringssteder for underholdning, mad og kolde genstande. I år har man dog indgået en fælles aftale om ikke at “spille” på samme tid, så publikum undgår at blive bombarderet med lyd fra nær og fjern.

Kl. 18.00 uddeles præmierne og dette foregår ved Fiskerhuset Enø.

Fiskernes Kapsejlads plejer at være en folkefest, hvor Karrebæksminde får besøg at mange tusinde gæster, fra nær og fjern.

Alle er velkomne.

Kommentarer