Næstved By

29-årig sigtet for salg af stoffer

Onsdag klokken 21.50 tjekkede politiet en mand, der stod på Østre Ringvej ved vandtårnet.

En kvinde, som netop havde talt med manden, havde et gram hash på sig, og derfor fik betjentene mistanke om, at der blev handlet med stoffer.

Kvinden – der er 61 og fra Næstved – blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Manden var en 29-årig mand fra byen, og han havde i alt 99 gram hash på sig og en enhåndsbetjent foldekniv.

Han blev anholdt klokken 21.55 og sigtet for salg af ulovlige stoffer og for overtrædelse af knivloven. den 29-årige blev taget med til politistationen i Næstved, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 23.00.

Kilde: Sydsjælland og Lolland – Falsters Politi. 

Kommentarer