Næstved By

286.280 kr. forskel mellem studiebyer

En ny undersøgelse fra Lånio.dk viser, at der er over en kvart million kroner til forskel på at være studerende i Danmarks billigste og dyreste studieby. Når først SU’en er brugt op, kan der være stor forskel på, hvor store udgifter du står tilbage med.

Lånio.dk har undersøgt de studerendes omkostninger over en 5-årig periode og sammenlignet, hvor langt SU’en rækker i 36 studiebyer. De unges valg af studieby kan nemlig have stor betydning for deres økonomi.

Over 286.000 kr. til forskel mellem billigst og dyrest

På førstepladsen over studiebyer med de største omkostninger ligger, nok ikke så overraskende, København. I disse omkostninger er husleje samt et gennemsnitligt forbrug, baseret på en mindre spørgeskemaundersøgelse med studerende, medregnet. Efter at SU’en er blevet brugt op, står den studerende tilbage med 286.280 kr. i resterende udgifter, der skal dækkes på de 5 år. I den anden ende af spektret findes Sønderborg, som den af studiebyerne med den mindste mængde resterende udgifter på kun 39.392 kr. Det er derfor 827 % dyrere at være studerende i København frem for i Sønderborg.

Overraskende stor forskel på de fem største studiebyer

Ser man på Danmarks fem største studiebyer, finder man markante forskelle i de resterende omkostninger efter SU’en er brugt. Studerende i København kan forvente at skulle dække et resterende månedligt beløb på 5.428 kr., hvorimod studerende i Esbjerg kun skal bekymre sig om et beløb på 2.536 kr. om måneden. Der er altså 214 % forskel på omkostningerne mellem den dyreste og billigste af Danmarks fem største studiebyer.

Læs mere her.

Kommentarer