Inaktivitet en stor trussel mod sundheden
Tirsdag den 30. januar fortæller professoren, forskeren og overlægen Bente Klarlund ved et foredrag på Herlufsholm Skole om de mange fordele ved at dyrke motion. Det er Team Rynkeby Storstrøm, der arrangerer mødet. Rynkeby-rytteren Pia Galle har arbejdet sammen med Bente Klarlund, og derfor er det lykkedes at få den populære forsker til Næstved.
Budskabet fra Bente Klarlund er meget klart. Inaktivitet er en stor trussel mod sundheden, og det er ikke kun er overvægtige, som bør motionere for at nedbringe risikoen for at dø tidligt.
Bente Klarlund har med sin forskning vist, at man lever simpelt længere, når man motionerer. Men hun besvarer også spørgsmålet om det er farligt at være supermotionist. Kan man dyrke for meget motion, og hvornår er det? Hun besvarer spørgsmålet om man virkeligt kan spise sig 10 år yngre?
Har du lyst til at høre Bente Klarlund, kræver det tilmelding på Team Rynkebys hjemmeside. Prisen er 100 kroner, som går ubeskåret til Børnecancerfonden. Programmet på Herlufsholm Skole starter klokken 19 med velkomst ved Team Rynkeby, hvorefter Bente Klarlund holder halvanden times foredrag, afbrudt af en kaffepause.
Kommentarer