Næstved By

28-årig mand havde sex med 14-årig Facebook-ven

Natten mellem søndag den 27. og mandag den 28. marts havde en 28-årig mand og hans 14-årige Facebook-veninde sex i hans lejlighed i Næstved. Pigens forældre har anmeldt manden til politiet, som har sigtet ham for sex med et barn under 15 år. 

En 28-årig mand og en 14-årig pige lærte hinanden at kende via sociale medier i marts. De mødtes efterfølgende i virkeligheden og den 14-årige pige overnattede i mandens lejlighed i Næstved, hvor de havde samleje.

Pigens forældre har anmeldt forholdet til politet. Den 28-årige erkender at han kendte til pigens alder, og derfor bliver der formodentlig tale om en tilståelsessag, når manden i dag skal møde i retten.

– Hvis han, som forventet, tilstår, bliver der tale om en kortere fængselsstraf. Det vil så være de nærmere omstændigheder og mandens personlige forhold, der afgør, om det bliver en betinget eller ubetinget straf, forklarer sagens anklager, Charlotte Skovmand fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til Sjællandske. 

Den 28-årige mand er ikke tidligere er straffet, og da manden erkender samlejet, vil der ikke blive indkaldt yderligere vidner i sagen, som forventes at være overstået på en halv time.

Kommentarer