Fulde og skæve formiddagsbilister i Næstved
En 27-årig mand fra Næstved blev tirsdag kl. 09.25 standset af politiet på Dyssegårdsvej i Næstved. Politiet følte anledning til at foretage en alkoholmetertest og en narkometertest.
Alkoholmetertesten viste sig at være over den tilladte promille på 0,5, og narkometertesten gav udslag for euforiserende stoffer. Den 27-årige mand blev anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand.
Kort tid efter – kl. 11.18 – blev endnu en ung bilist stoppet af politiet i Næstved. Denne gang på Slagelsevej. Også han fik foretaget en narkometertest, der viste sig positiv for både kokain og cannabis. Den 20-årige mand blev ligeledes anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand.
Kommentarer