26-årig sigtet for indbrud i sommerhuse
Københavns Vestegns Politi standsede mandag morgen en bil, som slingrede gennem Glostrup. Der var tre mænd i bilen, og føreren – en 26-årig mand fra Herfølge – viste sig at være påvirket.
Han blev derfor anholdt og sigtet. I bilen blev der fundet forskellige genstande, som kunne stamme fra indbrud, heriblandt et bonuskort, som viste sig at være stjålet ved et indbrud i et sommerhus på Monasvej på Vesterhave. Sommerhusejeren bekræftede, at der var brudt en dør op til sommerhuset, og at der var stjålet flere forskellige ting. Den 26-årige blev herefter sigtet for indbruddet og for en stribe andre indbrud i sommerhuse på Vesterhave, der var begået i den forløbne weekend.
Kommentarer