Tappernøje

26-årig mand fra Præstø havnede ude på en mark

Tappernøje: En 26-årig mand fra Præstø blev natten til søndag sigtet for spirituskørsel på Sydmotorvejen ved Tappernøje.

Politiet fik natten til søndag den 6. november klokken 4.53 en anmeldelse fra en borger, der var blevet overhalet af en bil, der kørte med høj hastighed i sydlig retning på Sydmotorvejen ved Tappernøje.

Da politiet kort efter fandt frem til det omtalte køretøj var det skredet af vejen og holdte derfor ude på marken.

Føreren viste sig at være en 26-årig mand fra Præstø og blev skønnet beruset.

Han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel, hvorefter han blev taget med for at få foretaget en blodprøve.

Kommentarer