Møns Bank uddeler jubilæumslegater
Har du en god ide – så har banken pengene!
Møns Banks Jubilæumsfond støtter projekter inden for sport og kultur, som ellers ikke har mulighed for at blive gennemført.
– Vi ønsker at hjælpe projekter på vej, som er til glæde for så mange som muligt i Næstved og Vordingborg kommuner, siger fondens bestyrelsesformand Peter Sørensen.
Jubilæumsfonden har især et godt øje til projekter for børn og unge, men i øvrigt kan alle søge fonden.
– Det kunne fx også være til udendørs skulpturudstilling, Masterclass-undervisning på musikskole eller en miljødag, fortsætter Peter Sørensen. Jeg kunne nævne mange flere eksempler, men vi vil hellere overraskes af kreative ideer.
Sidste år uddelte fonden 40.000 kr. til seks projekter.
Ansøgninger skal sendes til Susanne B. Jensen på sbj@moensbank.dk senest den 4. februar 2018 – og har bedst chance for at blive imødekommet, hvis de er gennemarbejdet og redegør for projektets idé, handlingsplan, omfang, budget og tidsplan.
Bestyrelsen består foruden af Peter Sørensen også af Brit Hindborg Skovgaard og Pia Dahl.
Kommentarer