25-årig mand fra Næstved havde amfetamin i lommen
Lokalpolitiet var mandag sidst på eftermiddagen gennem Jernbanegade, og i en baggård traf politibetjentene en 25-årig mand fra byen. Han forsøgte at undgå politiet, men blev standset og tjekket alligevel.
Da politiet spurgte ham, om han havde noget ulovligt på sig, afviste han det. Imidlertid havde den 25-årige 7,4 gram amfetamin i inderlommen, som han dog lige måtte have glemt. Han blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.
Kommentarer