Næstved By

24-årig patient sparkede ambulanceredder i hovedet

Politiet fik tirsdag klokken 22.54 en anmodning om assistance fra en ambulance, hvor en patient reagerede voldsomt på smerte i forbindelse med behandling.

Patienten havde først slået sin hånd ind i siden på ambulancen og derefter sparket en ambulanceredder i baghovedet. En patrulje kom til Kvægtorvet i Næstved, hvor ambulancen befandt sig, og anholdt den 24-årige patient, som er fra Næstved.

Han modsatte sig anholdelse, så patruljen måtte bruge peberspray for at få ham til at falde til ro. Den 24-årige mand er sigtet for vold mod personer i offentlig tjeneste – ambulanceredderen – og for at forhindre politiet i at udføre sit arbejde.

Kommentarer