Næstved By

23-årig sigtet for at sælge hash

Tirsdag klokken 12.10 kørte en politipatrulje ad Kildemarksvej i Næstved, og i en indkørsel bemærkede betjentene en mand, som de besluttede sig for at tjekke nærmere.

Det var en 23-årig mand uden fast bopæl, og han viste ikke synderlig begejstring ved synet af politiet. Det viste sig, at han havde 33 små poser med i alt 62,3 gram hash samt seks joints.

De ulovlige stoffer blev konfiskeret på stedet, og den 23-årige blev anholdt og sigtet for salg af stoffer. Han blev taget med til afhøring på politistationen og blev løsladt igen klokken 14.35.

Find flere alarm 112 nyheder her.

Kommentarer