23-årig sigtet for hærværk og råben på banegården
Næstved: Det er ikke ulovligt at råbe, men når man råber ”fuck politiet” efter betjente på banegården i Næstved, er det en overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.
Det fandt en 23-årig mand uden fast bopæl ud af torsdag aften den 8. september. Politiet var blevet tilkaldt til banegården klokken 19.47, fordi flere unge larmede op.
Der var blevet smadret en rude i stationsbygningen, og den 23-årige blev sigtet for hærværk og sendt væk fra stedet. Det fik ham imidlertid til at råbe efter betjentene, som herefter anholdt ham.
Den 23-årige blev taget med til politistationen i Næstved, og han blev løsladt igen klokken 22.05
Kommentarer