Næstved By

23-årig sigtet for vold efter vejvrede

politibil

Fredag eftermiddag ragede to trafikanter, der kørte i sydlig retning på Sydmotorvejen, uklar efter tilsyneladende at have generet hinandens kørsel over en længere strækning.

Den ene – en 49-årig mand fra Næstved – kørte fra motorvejen ved afkørslen ved Tappernøje, og den anden, en 23-årig mand fra Hvidovre, var ikke kølet af, så han fulgte efter.
Den 49-årige standsede, og det kom til korporligheder mellem de to bilister.

Den 49-årige fik en knytnæve i ansigtet, hvorefter den 23-årige kørte fra stedet.
Imidlertid havde han tabt sin pung, så det var relativt ukompliceret for politiet at finde frem til ham.
Den 23-årige blev anholdt klokken 19.25 og sigtet for vold.
Han blev afhørt på politistationen i Næstved, inden han blev løsladt igen klokken 20.10.

Kilde: Sydsjælland og Lolland – Falsters Politi

Kommentarer