23-årig sigtet for handel med hash
Politiet tjekkede torsdag klokken 16.55 en bil, der holdt parkeret på Omøvej i Næstved.
Der var tre personer i bilen – og der lå et relativt frisk skod fra en joint udenfor.
En 23-årig mand, der var med i bilen, viste sig at have to mindre poser med 17,5 gram hash på sig sammen med en vægt.
Han blev derfor anholdt og sigtet for at sælge ulovlige stoffer.
Det første navn og cpr-nummer, han oplyste til politiet, var imidlertid ikke i overensstemmelse med sandheden, og på politistationen i Næstved indrømmede han, at han havde brugt en andens identitet.
Den 23-årige blev derfor også sigtet for bevisforvanskelse efter straffelovens bestemmelser.
Kilde: Sydsjælland og Lolland – Falsters Politi.
Kommentarer