23-årig badmintontalent fra Næstved smidt af landsholdet
Søndag den 05. februar vandt 23-årige Mette Poulsen fra Næstved DM-guld i damesingle, og til trods for det, er hun nu smidt af landsholdstræningen.
Ved finalen i DM i damesingle slog 23-årige Mette Poulsen verdens nummer 23, Line Kjærsfeldt. Alligevel mener landstrænerne ikke, at hun kan nå til tops internationalt.
– Det var en beslutning, de tog tilbage i midten af november. De mente ikke, at jeg havde potentialet til at komme helt til tops på den allerstørste scene. De manglede at se resultater mod top 30-spillere i verden og specielt spillere fra Asien. Så det var deres beslutning, siger Mette Poulsen til TV2 Sport.
Læs også: 23-årig badmintonspiller fra Næstved vandt DM i damesingle
Mette Poulsen ligger lige nu placeret som nummer 31 på verdensranglisten i damesingle, og spiller til daglig for Team Skælskør-Slagelse.
Kommentarer