Four Jacks-medlem synger og fortæller på Næstved Bibliotek
I forbindelse med Spil Dansk Dagen d. 31. oktober kan man blandt andet høre James Rasmussen fra Four Jacks fortælle og synge – og hver dag i uge 44 er der fællessang kl. 10 på Næstved Bibliotek.
På Spil Dansk Dagen kl. 15.00-16.00 vil Bent Kværndrup fra Næstved Musikskole afholde en musikalsk samtalesalon med James Rasmussen som hovedperson. Der vil være både musik og fortællinger fra James Rasmussens liv og virke som professionel musiker.
James Rasmussen sang i fem år med vokalgruppen Four Jacks, og han har gennem de sidste 25 år underholdt med bl.a. Mandalay, Tom Dooley og Op Til Alaska, til glæde for mange danske publikummer. Til denne intime solokoncert, vil publikum have mulighed for at stille spørgsmål undervejs.
Kommentarer