Næstved By

Operabio i Næstved

Nordisk Film Biografer i Næstved er klar med programmet for denne sæsons omgang Opera Bio.

Første arrangement er søndag den 29. oktober klokken 10, hvor der vises Vincenzo Bellinis »Norma«. Det er en stor satsning af The Metropolitan Operaen i New York, hvorfra alle sæsonens ti operaer transmitteres.

I 2017/2018 byder programmet på velkendte og mindre velkendte forestillinger. Således vises blandt andet Mozarts »Tryllefløjten« 12. november, Puccinis »Tosca« i en ny opsætning den 4. marts og ligeledes af Puccini »La Bohème« 8. april. »Elskovsdrikken« af Gaetano Donizetti og Verdis »Luisa Miller« vises ligeledes i foråret.

Af mindre kendte operaer kan nævnes »The Exterminating Angel« af Raùl Lavista og »Semiramide« af Marc`Antonio Cesti. Man kan også orientere sig om alle operaerne på Opera Bios hjemmeside nfbio.dk/operabio.

Kommentarer