Næstved By

Togbusser sættes ind, mens betonbro ved Bomosevej fjernes

Broerne ved Bomosevej lidt uden for Næstved og Ty Hastrupvej ved Haslev er begge omkring 100 år gamle og er for lave til, at der kan sættes kørestrømsanlæg op under dem. Lørdag river DSB derfor broen ved Bomsevej ned, og søndag er det planen at fjerne Ty Hastrupvej-broen.

Når de store gravemaskiner kommer for at rive de to betonbroer ned, kan det ikke undgå at støje og støve en del, og derfor foregår arbejdet i dagtimerne. DSB rykker ud lørdag morgen, og søndag aften er begge broer væk.

Herefter fjernes fundamenterne og retter jernbanedæmningerne til, og det arbejde kan gennemføres uden at genere togdriften.

Næste weekend – fra lørdag den 30. september om morgenen til søndag den 1. oktober om aftenen – spærres sporet mellem Køge og Næstved igen for at gøre plads til forskellige vedligeholdelsesarbejder og yderligere forberedelsesarbejder til elektrificeringen.

Begge weekender vil togene mellem Roskilde, Køge og Næstved være erstattet af togbusser, der kører én gang i timen.

Tjek, hvad det betyder for dig, på Rejseplanen, der er opdateret med ændringerne.

Kommentarer