Næstved By

21-årig sigtet for salg af stoffer i Næstved

Arkivfoto

Torsdag klokken 15.10 tjekkede politiet to unge mænd, der sad på en bænk på Lupinvej i Næstved. Der stod en lugt af hash omkring dem, og de blev derfor visiteret.

Den ene havde ingen ulovlige genstande på sig, mens den anden – en 21-årig mand – havde 11 små poser med i alt 6,6 gram kokain og 0,4 gram hash i en taske. Han havde også et par telefoner med sig, og han blev anholdt klokken 15.15 og sigtet for salg af stoffer. Den 21-årige er fortsat anholdt, og det overvejes i øjeblikket, om han skal fremstilles i grundlovsforhør.

Kommentarer