Næstved By

20-årig spritbillist skubbede parkeret bil 20 meter

Se billedserie

Tidligt lørdag morgen torpederede en 20-årig mand fra Næstved en parkeret bil på Indre Vordingborgvej og skubbede den 20 meter indtil den bragede igennem en mur.

Tidligt i morges kom en ung mand fra Næstved kørende i en Toyota Aygo ad Indre Vordingborgvej i Næstved. Han havde flere passagerer i bilen. Ved Indre Vordingborgvej nr 24 holdt en bil parkeret i en parkeringsbås, som den unge billist overså.

Artiklen fortsætter under billedet

16506862_10155032246888140_1194553429_n

– Føreren overser en parkeret bil på Indre Vordingborgvej, og påkører den med ukendt hastighed, fortæller Ehm Christensen, Vagtchef ved Sydsjællands- og Lolland Falster Politi til Næstved Netavis.

– Vi har haft ham inde til afhøring og har testet ham, og konstateret at han havde en promille over det tilladte, forklarer vagtchefen.

Hos Nordisk Gourmet Delikatesser på Indre Vordingborgvej stod Dennis Boye Jensen omkring kl 05.10, og var igang med at bage brød til hans kunde Go Appetit, da der lød et brag på vejen udenfor.

– Jeg troede et øjeblik det var et skud, det er jo så populært at gå rundt og skyde. Men tænkte så det er måske også i overkanten og at det var et kanonslag og arbejder videre, fortæller Dennis Boye Jensen fra Nordisk Gourmet Delikatesser til Næstved Netavis.

– Da jeg så skal afsted ca 0530 og åbner døren er min bil væk. Den står længere nede ad vejen og der står folk alle vegne og der ligger en tilskadekommen i tæpper. 5 min efter kommer politiet og yderligere 5 min efter kommer ambulancen, fortæller Dennis Boye Jensen.

– Ved påkørselen er min bil flyttet 10-20 meter og ind i gennem en murstensvæg, fortæller han.

Ifølge vagtchefen hos Sydsjællands- og Lolland Falsters Politi, er passagerer i bilen blevetkørt til Slagelse Sygehus, en er muligvis kommet til skade. Politiet har desuden oplysninger om passagerer der stak af fra stedet efter ulykken.

 

Kommentarer