20-årig omkom på Skelbyvej

En alvorlig trafikulykke kostede fredag formiddag ved 9-tiden en 20-årig livet.
Skrevet af Preben Madsen
Af ukendte årsager havde den lille Fiat Punto overskredet den fuldt optrukne midterlinje på Skelbyvej ved Ulstrup, og havde ramt en modkørende traktor læsset med omkring 18 tons korn. Den 20-årige billist blev erklæret død kort efter uheldet var sket.
Traktorens chauffør kom ikke noget til ved sammenstødet, men var meget røstet over hændelsen. Sammenstødet var så kraftigt at traktorens ene fordæk blev revet helt af fælgen. Skelbyvejen omkring ulykkesstedet var spærret helt omkring 4 timer, da den tunge traktor kun kunne fjernes på en blokvogn. Uheldet skete på nøjagtig samme sted, som en grisebil i februar væltede ind i et hus. De pårørende er underrettet.
Kommentarer