Næstved By

20-årig med hang til hash anholdt for kørsel i påvirket tilstand

Tirsdag klokken 16.15 så en politipatrulje en bil på Parkvej i Næstved, og betjentene besluttede at gennemføre et rutinetjek. De fik fat i føreren – en 20-årige mand fra byen – i Sct. Jørgens Park, og det viste sig, at han havde flere klumper hash på i alt 35,21 gram i bilen.

Stoffet blev konfiskeret, og den 20-årige blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Den 20-årige blev standset igen klokken 21.35 på Parkvej i Næstved. En narkometertest gav udslag for cannabis, og det viste sig, at en 19-årig mand og en 23-årig mand, der var med i bilen, havde otte gram hash og 0,86 gram kokain med sig.

De blev derfor sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, og den 20-årige fører af bilen blev anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand.

Kommentarer