Fuglebjerg

20-årig mand frakendes kørekortet i 10 år

Næstved: En 20-årig mand er blevet idømt samlet ti års frakendelse af kørekortet, da Retten i Holbæk mandag lagde to år oven i den frakendelse, han i forvejen er blevet idømt for vanvidskørsel på Næstved Landevej. Årsagen er endnu en gang vanvidskørsel, denne gang i Køges gader.

En 20-årig mand har tilsyneladende ikke lært af sin tidligere oplevelse, da han i februar 2016 igen kørte hasarderet. Denne gang var det i Køge, og derfor er han nu blevet frakendt sit kørekort i to år yderligere, skriver Dagbladet Køge.

Den 20-årige mand er tidligere dømt for uagtsomt manddrab på en 17-årig kammerat fra Hedehusene. Dette skete da deres bil forulykkede under vandvidskørsel på Næstved Landevej ved Fuglebjerg i september 2014. Her fik han frakendt sit kørekort i otte år.

Han erkendte at have været påvirket af kokain under kørslen, og blev desuden idømt en fængselsstraf på 50 dage og en bøde på 12.500 kroner oven i de to års frakendelse af kørekortet.

Kommentarer