2 Danmarks Mesterskaber i indendørsroning
Skrevet af: Morten Thorving
Ved lørdagens Danske Mesterskaber i ergometerroning i Gladsaxe Sportsarena tog Næstved Roklub to mesterskaber med hjem.
I kvinder masters 40 – 49 år stillede Lisa Petersen op til konkurrence for første gang. Efter et hårdt løb og en forbedring af sin personlige rekord på 14 sekunder kom hun over målstregen langt foran nummer to i tiden 7.46,4
Det andet danske mesterskab gik til Rasmus Bjerre for drenge 15 år. Her var der meget hård kamp om at komme på podiet, og efter en langsom start hvor Rasmus kom bagud, roede han sig støt og roligt ind på de andre og gik forbi de to skarpeste konkurrenter lige før 1000 meteren. Herefter øgede Rasmus forspringet og kom i mål 2 sekunder foran nummer 2.
Næstved stillede med i alt 10 roere ved DM-stævnet, og det blev til flere personlige rekorder, men ikke flere medaljer.
William Kjærgaard blev nummer 5 i drenge 14 år, og tilbagelade 1103 m. på 4 minutter. I Piger 16 år blev Mathilde Olsson nummer 9 og tilbagelagde de 2000 meter på 8.14,6.
For junior piger 18 blev det til en 4. plads for Anna Frimann i tiden 7.31,2, hvor der kun var 9 tiendedele op til en plads på præmiepodiet. I U23 for damer letvægt roede Anne Rasmussen sig ind på en 7. plads i tiden 8.10,5
I herre åben letvægt blev Mikkel Scheide nummer 9 og i herre åben blev Frederiks Vendel Madsen nummer 13 i en ny personlig rekordtid på 6.39,0. I Masters herre 40 – 49 år blev Morten Thorving nummer 7 også i personlig rekordtid på 6.50,1.
Dette er en foreningsnyhed indsendt af Morten Thorving fra Næstved Roklub. Du kan også indsende nyheder under INDSEND NYHED i topmenu.
Kommentarer