19-årig sigtet for sprit- og narkokørsel på Kildemarksvej
Næstved: En 19-årig mand fra Næstved blev natten til lørdag sigtet for spiritus- og narkokørsel på Kildemarksvej i Næstved.
Natten til lørdag den 9. juli klokken 4.45 standsede politiet en 19-årig mand fra Næstved, der kom kørende på Kildemarksvej i Næstved.
En alkometertest viste, at den 19-årige havde en promille, der var noget højere end det tilladte, og han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel.
Den 19-årige blev også sigtet for kørsel i påvirket tilstand, da han virkede påvirket af stoffer.
Kommentarer