Næstved By

19-årig mand gjorde sig til Næstveds dummeste i aften

En 19-årig mand kørte påvirket, med efterlyste nummerplader ind på Politistationen i Næstved for at vende en bil fyldt med ulovligt skunk. Foto: Google

Klokken 17.59 fredag kørte en 19-årig ung mand ind for at vende på P-pladsen ved Næstved Politi. Han var påvirket, havde skunk i bilen og kørte med efterlyste nummerplader

Lokalpolitiet i Næstved oplever tit at der er nogen der kører ind og vender på p-pladsen foran politistationen, men i aften var det Næstveds – måske dummeste – mand, der forsøgte at vende på politiets p-plads.

Klokken 17.59 fredag aften var der en ung mand, der drejede ind på politistationen i Næstved for at vende bilen. Nummerpladerne på bilen var efterlyst i politiets registre, da der ikke var betalt forsikring på bilen. Det vakte politiet interesse for bilen på deres p-plads. 

Det viste sig at manden var påvirket. Samtidig havde han en pose skunk i bilen – og  kørte med nummerplader, der er efterlyst.

“Har du hash med i bilen og er påvirket, skal du bare komme forbi politistationen, som en borger valgte at gøre i dag” skriver politiet på Twitter her til aften:

Politiet tog nummerpladerne og sigtede den 19-årige mand for at køre i påvirket tilstand samt efter loven om euforiserende stoffer.

Like Næstved Netavis på Facebook og få de nyeste nyheder for Næstved og omegn. 

Kommentarer