Næstved By

19-årig kvinde udgav sig for at være rocker

En 19-årig kvinde fra Næstved blev ved Retten i Næstved idømt 60 dages betinget fængsel og 80 timers samfundstjeneste i forrige uge for at have udgivet sig for at være rocker.

Udover de 60 dages betinget fængsel og de 80 timers samfundstjeneste, skal den 19-årige kvinde også gå i behandling for misbrug af euforiserende stoffer, hvis kriminalforsorgen finder det nødvendigt, skriver Sjællandske.

Sagen blev kørt som en tilståelsessag, og erkendte derfor att have udgivet for at være rocker i en række beskeder på Snapchat, som hun sendte til en jævnaldrende, hun havde mødt på Facebook.

I beskederne truede hun blandt andet med at slå kæresten ihjel, hvis ikke han overførte penge til hende. Til sidst fik hun ham truet nok til, at han overførte 750 kroner via MobilePay.

Den 19-årige kvinde har i retten forklaret, at hun afpressede den unge mand, da hun manglede penge. Da den jævnaldrende mand er hjerneskadet, blev hun dømt for at udnytte hans svagere stilling.

Den 19-årige kvinde modtog dommen uden at anke.

Kommentarer