Næstved By

19-årig kvinde overfaldet af 61-årig kvinde i togkupe

Tirsdag klokken 19.12 overfaldt en 61-årig kvinde tilsyneladende helt umotiveret en 19-årig pige fra Næstved, der sad i samme togkupe som den 61-årige. Den 61-årige begyndte med at kalde den 19-årige ukvemsord, og da den 19-årige ville rejse sig for at gå blev hun revet i håret og spyttet på.

Flere vidner overværede episoden og fik grebet ind. Politiet blev tilkaldt, og de fik fat i den 61-årige da toget kørte ind på Næstved banegård.

Hun blev anholdt og sigtet for vold, og det overvejes i øjeblikket, om den 61-årige skal fremstilles i grundlovsforhør.

Kommentarer