Næstved By

19-årig fulderik kørte ind i et hus natten til lørdag

Næstved: En 19-årig kørte natten til lørdag ind i et hus på Slagelsevej, hvor både indgangsdør og mur blev ødelagt.

En 19-årig mand kom natten til lørdag kørende ad Havnegade i Næstved og ville dreje til venstre ad Slagelsevej. Imidlertid havde han fejlbedømt både fart og sving – formentlig på grund af for meget alkohol i blodet. I hvert fald kørte han i stedet ind i et hus på Slagelsevej, hvor både indgangsdør og mur blev ødelagt.

Den 19-årige blev anholdt og sigtet for spirituskørsel og efter færdselsloven.

Kommentarer