18-årig Isac fra Næstved med i Paradise Hotel 2018
Når det kultagtige TV-program ‘Paradise Hotel’ ruller over TV-skærmene i 2018, bliver det med Næstveddeltagelse. Den 18-årige Isac Saabye er blandt de 10 udvalgte deltagere. Det er 14. gang, at håbefulde singlepiger og singlefyre checker ind på ‘Paradise Hotel’.
– Det er en fantastisk oplevelse, fantastiske mennesker og en fantastisk udsigt. Alt er fantastisk. Jeg har set programmet en del gange, men det er ikke noget, jeg havde forestillet mig, at jeg selv skulle deltage i, siger Isac Saabye til Ekstra Bladet forud for sin deltagelse.
Optagelserne til udsendelserne er i øjeblikket i gang på den eksotiske destination kystområdet Costa Careyes i Mexico.
Kommentarer