Næstved By

17-årig sigtet efter sofabrand

Onsdag aften fik politi og brandvæsen en anmeldelse om, at der var ild i en sofa og nogle papkasser, der stod i en garage på Regimentsvej i Næstved.
Torsdag eftermiddag meldte en 17-årig fyr fra København sig selv til politiet og indrømmede, at han havde været i garagen sammen med en kammerat, og at han ville tænde et bål.
Bålet bredte sig herefter til sofaen.
Den 17-årige blev sigtet for brandstiftelse og afhørt på politistationen i Næstved.
De sociale myndigheder er underrettet om sagen.

Kilde: Sydsjælland og Lolland – Falsters Politi.

Kommentarer