Holmegård

16 kørte for hurtigt på Holmegaardsvej lørdag

Holmegård: Tre fartsyndere står til en ny køreprøve efter færdselspolitiet var på besøg med lasermåleren på Holmegaardsvej lørdag formiddag.

Lørdag den 8. oktober mellem klokken 09.57 og 11.27 var færdselspolitiet på besøg med lasermåleren på Holmegaardsvej, Her må man højst køre 50 kilometer i timen.

Det var der 16 ud af i alt 150 kontrollerede trafikanter der ikke overholdt. Tre af dem står til en betinget frakendelse af kørekortet.

Den højeste hastighed blev målt til 83 kilometer i timen.

Kommentarer