Næstved By

16-årigs sidste skoledag sluttede på politistationen

For en 16-årig dreng fra Ringsted endte en begivenhedsrig sidste skoledag på politistationen i Næstved.

Drengen havde om aftenen fundet vej til en privatfest i Dianalund for at afslutte dagen. Men i løbet af natten mistede han besindelsen, gik amok og smadrede flere ruder. Politiet blev tilkaldt af andre festdeltagere, der havde tilbageholdt den 16-årige.

Den hidsige ungersvend blev anholdt kl. 3.05 natten til torsdag og blev taget med på politistationen, hvor han blev sigtet for hærværk.

Kommentarer