Næstved By

16-årig pige fra Næstved voldtaget af jævnaldrende

For en 16-årig pige fra Næstved endte en fest i en kolonihaveforening i Slagelse ulykkeligt. Hun har politianmeldt, at hun under festen blev voldtaget af en jævnaldrende dreng, der ligeledes er fra Næstved.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi fik anmeldelsen mandag eftermiddag. Pigen blev efterfølgende sendt til undersøgelse på Rigshospitalet.

Politiet skal nu gennem afhøringer af de involverede parter søge at klarlægge de nærmere omstændigheder.

Kommentarer