16-årig anholdt i Næstved og sigtet for ulovligt ophold
Næstved: En 16-årig afghansk dreng blev onsdag morgen anholdt i et tog på stationen i Næstved
Politiet fik onsdag den 6. juli klokken 8.06 en anmeldelse fra togpersonalet i toget mod Hamborg, at der var en passager med, som ikke havde nogen billet og som ikke ønskede at rette sig efter togføreren.
Politiet anholdt klokken 8.35 en 16-årig afghansk dreng i toget der holdt på stationen i Næstved. Han blev sigtet for ulovligt ophold, da han ikke havde nogen gyldig rejselegitimation.
Den 16-årige havde søgt asyl i Norge, og han skal derfor tilbageføres til de norske myndigheder.
Kommentarer